|
Lader du op, eller er du lad, når du sidder i din sofa?
Biotop er designet til den æstetiske bruger, der ønsker et siddemøbel og ikke en seng
i stuen. Perfekt foran hjemmebiografen, til læsning og samtale.
Krummer, nullermænd og mider hober sig ikke op i "folderne" som i konventionelle
sofaer, men falder ned på gulvet. I biotop sidder du ikke på gamle krummer og nus,
den holder sig selv ren. Konstruktionen med mellemrum mellem hynderne gør sofaen
let og luftigt at se på og giver luft til kroppen.
Din sofa kan senere laves om til lænestole og omvendt. Ryghynderne kan byttes med
sædehynderne, når de er blevet trætte i brug. Bliver noget ødelagt, kan du købe
reservedele og behøver ikke at smide hele sofaen ud. Den kan i øvrigt udbygges til
et uendeligt antal personer.
Under læderet er der skumgummi i forskellige hårdheder i tre lag: et lag vat og et lag
stof – alt af bedste kvalitet for at give det helt rigtige grif og lang holdbarhed. Bundpladen
i hynderne er x-finer – det samme materiale, skateboards er lavet af. Armlænet har et
skelet af massivt birketræ og krydsfiner, det er limet og skruet sammen.
Benene er af 10 kg massivt rustfrit stål, der er håndslebet og poleret.
|